Akrylfarve, blyant, slettelak, pastelfarve. Papir, pap, malerlærred, sækkelærred, garn.

Birute Anulytes far blev arresteret og deporteret til GULAG i 1946. Simpelthen fordi han var ikke-kommunistisk skolelærer, et såkaldt ”upålideligt politisk socialt element”. Birute besluttede som 16-årig, at gøre modstand mod ”den røde plage”. Hun skrev beskeder på små stykker papir som hun diskret placerede på postkontorer, bænke, i folks lommer md tekster som ”Jeg kan ikke tro, at vi har solgt vores frihed for altid”, ”Støt vore partisaner” og ”Stalin er kriminal”.

Birute Anulyte. En 16-årig litauisk pige. Tegning efter et foto af det hemmelige politi, KGB, den dag hun blev anholdt.

Birute Anulytes far blev arresteret og deporteret til GULAG i 1946. Simpelthen fordi han var en ikke-kommunistisk lærer, et såkaldt “politisk og socialt upålideligt element”. Birute besluttede at gøre modstand “den røde pest”. Hun begyndte at skrive beskeder på papirlapper, som hun placerede overalt: på borde i posthuse, på bænke, i folks lommer. For eksempel: “Jeg kan ikke tro, at vi har solgt vores uafhængighed for evigt?”, “Støt vores partisaner”, “Stalin er en diktator”. Nogle drenge i hendes klasse fandt et digt, hun har skrevet, der var en hyldest til de litauiske partisaner. De anmeldte hende til KGB. Hun blev arresteret og tortureret, bl.a. blev en fingernegl revet af. KGB ønskede oplysninger om medsammensvorne, men der var ingen. Hun sad to år i fængsel, før hun blev deporteret til GULAG-lejrene som “kriminel fange”: til hårdt arbejde, sult og sygdom. Hun blev bl.a. dømt til at opholde sig i en “arrestcelle” i dagevis, der blot var et hul fyldt med vand. En anden gang arbejdede hun med et tunnelbyggeri sammen med en gruppe af andre kvinder. Som den yngste skulle hun hente drikkevand. Da hun på et tidspunkt var hun ude kollapsede tunnelen. Ingen overlevede. På et glasværk arbejdede hun ved en stor kværn, der knuste glasstykker til glasmel. En gang gik strømmen. En kvinde blev beordret ned i kværnen til at rense den. Desværre startede maskineriet op igen, og kvinden blev knust på få sekunder. Flere gange bad fængselsbetjente og fængselsinspektører hende om ægteskab og herved muligheden for at forlade fængslet – men det afviste hun altid.

Birute vendte tilbage til Litauen i 1954 efter seks år i fangenskab. Her blev hun genforenet med sin mor, tre søstre og en bror og heldigvis sin far, der også havde overlevet GULAG-lejrene. Hun blev senere uddannet som sygeplejerske med speciale i pasning af børn. Hun giftede sig aldrig. Hele familien, nu inklusive børn og børnebørn, besluttede at deltage i frihedsdemonstrationerne i januar 1991 i Vilnius. Inden de deltog, besluttede de åbent, hvem der skulle tage sig af børnene, hvis nogen af de voksne blev dræbt.

Sovjetiske Litauen, 1944-1990, gennemgik en omfattende sovjetisering. Det litauiske kommunistparti og myndighederne blev i praksis kontrolleret fra Moskva. Kontrol over det litauiske samfund involverede overvågning, retsforfølgning og fjernelse af “nationale fjender og klassefjender”, som var: 

• Partisaner og medlemmer af undergrundsorganisationer og tilhængere. Betegnet som “banditter” og “borgerlige nationalister”.
• Uafhængige landmænd. Betegnet som “kulaks”.
• Institutionelle medarbejdere (lærere, intellektuelle osv.) og personer med stillinger i det tidligere uafhængige Litauen. Betegnet som “politisk og socialt upålidelige elementer”.
• Katolske præster. Betegnet som “reaktionære katolske præster”.

Acrylic paint, pencil, eraser vanish, pastel paint. Paper, cardboard, canvas, burlap, yarn.

Birute Anulyte. A 16-years-old Lithuanian girl. Drawing after a photo by the secret police, the KGB, the day she was arrested.

Birute Anulyte’s father was arrested and deported to the GULAG in 1946. Simply because he was a non-communist teacher, a so-called “politically and socially unreliable element”. Birute decided to resiste “the red plague” by herself. She began writing messages on scraps of paper, which she placed everywhere: on tables in post offices, on benches, in peoples pockets. For example: “I cannot believe we have sold our independence forever?”, “Support our partisans”, “Stalin is a dictator”. Some boys in her class found a poem she has written, a tribute to the Lithuanian partisans. They betrayed her to the KGB. She was arrested and tortured with electrical wiring. A fingernail was forcibly removed. They wanted information about co-conspirators. There was none.

She was two years in prison before she was deported to the GULAG camps as a “criminal prisoner”: to hard work, hunger, disease, executions etc. She was also sentenced to stay in an “arrest cell” for days, just a hole filled with water. Another time she was working in a deep mine shaft with many other women. As the youngest, she was asked to fetch drinking water. Moments after she left, the mine shaft collapsed. No one survived. At a glass plant, she worked at a large grinder that crushed pieces of glass into glass flour. Once the power went off. A woman was ordered down in the grinder to clean it. Unfortunately, the machinery started up again and she crushed in a few seconds. Several time some prison guards and prison inspectors ask her for marriage and the possibility to leave the prison – but she always rejected it.

Homecoming Birute returned to Lithuania in 1954 after six years in captivity. Here, she was re-united with her mother, three sisters and a brother and, fortunately, her father who had also survived the GULAG camps. She later trained as a nurse, specializing in the care of children. She never married. The whole family, now including children and grandchildren, decided to participate in the freedom demonstrations in January 1991 in Vilnius. Before participating, they decided openly who should take care of the children if any of the adults were killed.

Soviet Lithuania, 1944-1990. Comprehensive Sovietisation. After the Second World War, a comprehensive Sovietisation of the Lithuanian society continued from the first occupation. The Lithuanian Communist Party and the authorities were in practice controlled from Moscow, from whence all orders came. Control over the Lithuanian society involved monitoring, prosecution and removal of “national and class enemies” which were:

• Partisans and members of underground organizations and supporters. Labelled “bandits” and “bourgeois nationalists”.
• Independent farmers. Labelled “kulaks”.
• Institutional employees (teachers, intellectuals etc.) and people with positions in the former independent Lithuania. Labelled “politically and socially unreliable elements”.
• Catholic clergymen. Labelled “reactionary Catholic clergy”.

Acrylfarbe, Bleistift, Radiergummi, Pastellfarbe. Papier, Pappe, Leinwand, Sackleinen, Garn.